Parforholdets store udfordring er tab af kontakten og kommunikationen – og er en kendt problemstilling hos de par, som jeg møder i min klinik.

Men hvad skyldes den manglende samtale mellem par? Findes der en magisk løsning? Og er der nogle værktøjer, du og din kæreste allerede i dag kan tage i brug?

Det vil jeg forsøge at besvare i dette indlæg. Husk, at du altid er velkommen til at række ud til mig, hvis du ønsker at undersøge netop dette emne – eller noget andet, som skaber afstand mellem dig og din kæreste.

Samtalen står helt stille mellem dig og din kæreste, og du ved ikke, om der findes en løsning

Måske kan du genkende dig selv i følgende:

  • Du oplever, at du ofte prøver at starte en samtale med din kæreste, men der bliver hurtigt lukket ned
  • Du oplever, at din kæreste vil snakke om noget helt andet, end du vil, når I endelig snakker sammen
  • Du oplever, at samtalen slet ikke flyder, som den gjorde, det første stykke tid I var sammen
  • Du oplever, at du eller din kæreste begynder at trække jer fra hinanden, og du føler dig ensom
  • Du oplever, at når I endelig taler sammen, ender det ofte i konflikter og misforståelser
  • Du begynder at fortælle dig selv negative ting om dig selv, f.eks. ”jeg er en dårlig kæreste”

Alle scenarier er, desværre, helt normale. Det er naturligt, at et parforhold oplever dårlige perioder, hvor samtalen og kommunikationen lader til at være forsvundet. Men det er samtidig også vigtigt, at I tager ansvar for det og begynder at arbejde med at genskabe kontakten og kommunikationen imellem jer.

Hvad ligger der bag tavsheden mellem jer?

Der kan være mange årsager til, at I ikke længere får snakket godt sammen, som I engang gjorde.

  • Måske oplever du, at I udvikler jer i forskellige retninger og ikke længere kan finde fælles fodfæste i hverdagen?
  • Måske oplever du, at der nemt opstår konflikter og misforståelser ud af ingenting, og det dræber lysten til samtalen?
  • Måske oplever du, at I har en stor uenighed, som I ikke kan enes om. Det kan være, at en af jer vil have børn, eller at en af jer gerne vil flytte – og den anden har det lige modsat.
  • Måske oplever du, at der er opstået tvivl og usikkerhed om, om jeres forhold er holdbart

Uanset hvad det er, er det vigtigt at identificere de bagvedliggende årsager. Og gør I det, kan I komme tilbage til den gode kontakt og tryghed, som engang var der.

Kan problemet løses – kan I få noget at snakke om igen?

Der er slet ingen tvivl om, at I igen kan finde noget at snakke om – eller rettere, genfinde kontakten til hinanden og dermed også trygheden og lysten til at kommunikere. Men det kræver, at I får identificeret benzinen til den negative cyklus i jeres relation og dermed den manglende kommunikation og samtale.

Alene det, at du er landet på denne side, viser, at du ønsker at løse jeres problem og vende tilbage til jeres gode snakke.

Hvis du ved med dig selv, at den manglende samtale skyldes noget specielt, skal du være modig og vove at kommunikere åbent og ærligt med din kæreste om det.

Hvis du oplever en modvillighed, eller at du simpelthen ikke kan bryde igennem, kan du forsøge dig med nogle af nedenstående metoder.

Hvilke værktøjer anbefaler jeg til at få samtalen til at flyde igen?

Jeg oplever, at par kan have stor succes med at gribe den manglende samtale an ved at snakke om store temaer, hvor der kun findes åbne svar. Det kan f.eks. være:

  • Drømme og mål for fremtiden. Hvor ser I jer selv og jeres forhold om 1, 2, 5 og 10 år?
  • Ferier og fritid. Hvilke steder i verden vil I gerne besøge – uanset om det er realistisk eller ej? Hvilke hobbyer vil I prioritere at bruge mere tid på, og hvorfor?
  • Dejlige minder: Genopliv den første date, eller første gang I sagde ”Jeg elsker dig” til den anden. Det minder jer om, hvorfor I valgte hinanden til.
  • Personlige kendetegn. Hvad kan I godt lide ved hinanden? Selvom der er dårlig stemning, kan selv et tvunget kompliment tvinge den positive dialog frem.

Endelig finder der også rigtig gode par-samtalekort, som kan sætte rammen og starte en samtale imellem jer. Kontakt mig, de er at finde i min klinik.

Jeg oplever det så ofte i min terapi

Jeg vil til slut understrege, at dit problem er helt, helt almindeligt, og noget jeg oplever ofte med de par, jeg har i terapi.

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende introsnak om dine udfordringer i parforholdet for at finde ud af, om parterapi kunne være en noget for jer.

er, at der er støtte og hjælp at hente, så I igen kan opleve kontakten, samhørigheden og trygheden i jeres forhold.